Tyske retshåndhævende myndigheder har angiveligt fundet en måde at overvåge krypterede beskeder på uden at bryde selve krypteringen. Metoden, der kaldes messenger-overvågning, bruger de almindelige funktioner til tilknyttede enheder i WhatsApp, Signal og Telegram.
Når myndighederne forbinder en politikontrolleret computer med en persons konto, kan beskedtjenesten levere samtaler direkte til denne enhed. Tyske domstole og fortalere for privatlivets fred har dog rejst spørgsmål om, hvorvidt metoden har et tilstrækkeligt retsgrundlag.
Politiet bruger indbyggede funktioner i beskedapps
Dokumenter offentliggjort af det tyske medie for digitale rettigheder Netzpolitik viser, at landets toldmyndighed begyndte at teste metoden i slutningen af 2023. Embedsmænd advarede angiveligt om, at detaljerne skulle behandles yderst fortroligt for at beskytte metodens effektivitet.
Metoden bygger på funktioner, som giver brugerne adgang til deres konti fra flere enheder. WhatsApp Web og Signal Desktop kan eksempelvis forbinde en beskedkonto med en bærbar eller stationær computer.
Tyske myndigheder kan bruge den samme funktion til at knytte en konto til en enhed, som politiet kontrollerer. Beskederne ankommer derefter til computeren i dekrypteret form, fordi beskedtjenesten behandler den som et godkendt slutpunkt.
Efterforskerne behøver derfor hverken at bryde end-to-end-krypteringen eller installere spyware, der styrer hele telefonen.
Myndighederne skal have adgang eller bekræftelseskoder
Politiet skal først skaffe tilstrækkelig adgang til at forbinde den ekstra enhed. Ifølge Netzpolitik kan efterforskerne gøre dette ved at få fysisk adgang til personens telefon.
Myndighederne kan også skaffe bekræftelseskoder gennem statsgodkendt phishing eller opsnappe sms-beskeder under lovlig telefonovervågning. Koderne gør det muligt at tilføje politiets computer som en tilknyttet enhed.
Signal indebærer angiveligt en yderligere risiko. Tyske sikkerhedsmyndigheder advarer om, at en enhed, der forbindes korrekt, kan få adgang til beskeder fra de foregående 45 dage.
Telegram-mistænkt opdagede forbindelsen
Netzpolitik fremhævede en efterforskning fra 2022, som involverede en mistænkt narkohandler i Niedersachsen. Politiet forbandt i hemmelighed en enhed med den mistænktes Telegram-konto.
Den mistænkte opdagede den uautoriserede forbindelse flere timer senere. På det tidspunkt havde politiet dog allerede kopieret kontoens beskedarkiv.
Officielle dokumenter viser, at tyske myndigheder gjorde messenger-overvågning til en formel efterforskningsmetode i august 2025. Embedsmænd oplyste, at metoden havde skabt betydelige resultater i sager om alvorlig og organiseret kriminalitet.
Der er dog fortsat spørgsmål om, hvor ofte myndighederne bruger metoden, og hvilke personer de vælger at overvåge.
Politiet forbandt konti, der tilhørte vidner
En sag fra 2020 viser, hvordan myndighederne også brugte metoden mod personer, der ikke var mistænkt for en forbrydelse. Et ægtepar gav frivilligt deres telefoner til tysk politi, mens betjentene afhørte dem som vidner i en efterforskning, der involverede deres datter.
Parret gav efterforskerne lov til at undersøge og fotografere beskeder, som datteren havde sendt. Mens politiet havde telefonerne, aktiverede betjentene i hemmelighed WhatsApp Web og forbandt begge konti med en computer, der blev kontrolleret af Tysklands føderale kriminalpoliti.
Efter at telefonerne var blevet leveret tilbage, kunne efterforskerne potentielt læse nye beskeder, se synkroniserede samtaler og få adgang til WhatsApp-kontakter. De tilknyttede konti kunne også gøre det muligt for politiet at sende beskeder, som om de kom fra parret.
Adgangen var dog begrænset til WhatsApp. Den gjorde det ikke muligt for efterforskerne at overvåge taleopkald eller bruge telefonernes kameraer og mikrofoner. Betjentene kunne heller ikke læse almindelige sms-beskeder eller få adgang til andre apps gennem den tilknyttede forbindelse.
Tyske domstole sætter spørgsmålstegn ved retsgrundlaget
Overvågningsmetoden har mødt kritisk granskning i det tyske retssystem. I januar 2026 fastslog Tysklands forbundsdomstol, at hemmelig forbindelse til Telegram-samtaler udgjorde en form for overvågning.
Afgørelsen afviste en tidligere juridisk fortolkning, som toldefterforskere angiveligt fortsatte med at henvise til den følgende måned. Dommen kan påvirke, hvordan myndighederne begrunder lignende overvågning i fremtidige sager.
Teknologien bryder ikke den kryptering, der beskytter beskeder under overførslen mellem enheder. I stedet tilføjer politiet et nyt godkendt slutpunkt og modtager indholdet, efter at beskedtjenesten har dekrypteret det.
Stærk kryptering kan derfor ikke alene forhindre denne type adgang. Brugerne skal også kontrollere de enheder, der er knyttet til deres konti, og fjerne forbindelser, som de ikke genkender.
Krypterede apps møder et bredere overvågningspres
Tyske myndigheder er ikke alene om at søge alternative måder at overvåge kommunikation, der beskyttes af end-to-end-kryptering. Retshåndhævende myndigheder i andre lande har angiveligt indsamlet oplysninger fra pushnotifikationer på iOS- og Android-enheder.
Sådanne metoder retter sig mod data, før krypteringen begynder, eller efter at en enhed har dekrypteret dem. Denne tilgang gør det muligt for efterforskerne at undgå at angribe den underliggende kryptografi og samtidig få adgang til nyttige oplysninger.
Den stigende brug af messenger-overvågning fremhæver et bredere problem for privatlivets fred. Krypterede beskeder kan forblive matematisk sikre, mens kontofunktioner, tilknyttede enheder og notifikationssystemer stadig giver andre adgangsveje til indholdet.
0 svar til “Tysk politi får adgang til krypterede beskeder via tilknyttede enheder”