Russiske efterretningstjenester hacker europæiske IP-kameraer for at indsamle militære oplysninger, oplyser nederlandske sikkerhedsmyndigheder.
Angriberne bruger kompromitterede kameraer til at overvåge transportruter, militær last, våbenleverancer og mulige positioner for militært personel. Forskere har identificeret mindst 87.000 sårbare enheder i Europa.
Mange af de berørte kameraer bruger forældet firmware, standardadgangskoder eller usikre netværksindstillinger. Angribere kan derfor få adgang uden at anvende avancerede hackingmetoder.
Russiske spioner bruger kameraer til militær efterretning
Russiske statsstøttede grupper kompromitterer systematisk internetforbundne kameraer i Europa.
Når angriberne har fået adgang, kan de se liveoptagelser og indsamle billeder fra følsomme steder. Derefter bruger de automatiske billedgenkendelsesværktøjer til at søge efter værdifulde militære oplysninger.
Overvågningen kan afsløre godsbevægelser og transportruter. Derudover kan den vise leverancer af udstyr eller aktivitet i nærheden af militære anlæg.
Russisk efterretning indsamler angiveligt oplysninger fra EU- og NATO-lande. Nogle af oplysningerne behøver ikke at have en direkte forbindelse til krigen i Ukraine.
Hackede kameraer i Ukraine er dog allerede blevet brugt i forsøg på at lokalisere militært personel og ødelægge udstyr.
Myndighederne har ikke observeret lignende angreb uden for Ukraine. De advarer dog om, at russiske militærenheder kan bruge de samme metoder under en fremtidig konflikt.
Over en million kameraer er eksponeret
Forskere fandt over en million europæiske IP-kameraer, som var direkte tilgængelige fra internettet.
Storbritannien havde flest eksponerede enheder med 113.962 kameraer. Italien fulgte med 99.203, mens Spanien havde 81.371.
Tyrkiet havde 81.148 eksponerede kameraer. Samtidig havde Frankrig 68.317, Bulgarien 67.277 og Tyskland 65.539. Rumænien havde også 64.789 enheder.
Mere end 60.000 kameraer var synlige i Ukraine. Derudover fandt forskerne over 45.000 eksponerede enheder i Nederlandene.
Et offentligt tilgængeligt kamera er ikke automatisk sårbart. Eksponeringen på internettet giver dog angribere mulighed for at lede efter svage adgangskoder, forældet software og usikre tjenester.
Mindst 87.000 kameraer er sårbare
Omkring ét ud af 12 eksponerede europæiske IP-kameraer kører på en enhed med en kendt sikkerhedssårbarhed.
Forskere vurderer, at mindst 87.000 kameraer er sårbare over for eksisterende angrebsmetoder. De betragter dog tallet som et minimum.
Nogle enheder kan indeholde sårbarheder, som scanningsværktøjer ikke kan opdage. Andre kan have svage eller stjålne adgangskoder, selvom de bruger opdateret software.
Næsten 2.000 eksponerede kameraværter indeholder sikkerhedsfejl, som angribere allerede har udnyttet i reelle angreb.
Desuden kører tusindvis af enheder stadig tjenester med kritiske sårbarheder, der blev opdaget for fem til ti år siden. Producenterne leverer muligvis ikke længere sikkerhedsopdateringer til nogle af produkterne.
Standardindstillinger efterlader enheder åbne
Mange IP-kameraer bliver tilgængelige på det offentlige internet gennem Universal Plug and Play, eller UPnP.
Protokollen gør det muligt for en enhed at bede routeren om automatisk at åbne en netværksport. Den kræver normalt ingen godkendelse. Derfor kan et kamera eksponere sig selv på internettet, uden at ejeren opdager det.
Fabriksindstillinger skaber en anden stor risiko. Nogle kameraer bruger stadig standardbrugernavne og -adgangskoder, som angribere nemt kan finde på nettet.
Forældet firmware og unødvendige netværkstjenester øger også angrebsfladen. Enheder kan eksempelvis eksponere Telnet, FTP, SSH eller andre protokoller, selvom ejeren ikke har brug for dem.
Når angriberne har identificeret et eksponeret kamera, kan de teste disse svagheder på afstand.
Sådan beskytter du europæiske IP-kameraer
Myndighederne anbefaler at fjerne kameraer fra det offentlige internet, medmindre direkte adgang er nødvendig.
Brugerne bør deaktivere UPnP på både kameraet og routeren. De bør også slå ubrugte tjenester fra, herunder Telnet, FTP, Bonjour og SSH.
Ved fjernadgang bør ejerne oprette forbindelse gennem et virtuelt privat netværk. Denne løsning holder kameraet bag det lokale netværk i stedet for at eksponere det direkte på internettet.
Derudover bør hver enhed have en stærk og unik adgangskode. Multifaktorgodkendelse bør også aktiveres, når producenten understøtter funktionen.
Organisationer kan placere kameraerne på et separat virtuelt lokalnetværk. Det forhindrer angribere i at bruge én kompromitteret enhed til at få adgang til andre systemer.
Sikre protokoller som HTTPS og RTSPS bør erstatte ukrypterede alternativer. Brugerne bør desuden installere firmwareopdateringer, så snart de bliver tilgængelige.
Kameraernes placering kan begrænse skaden
Teknisk beskyttelse kan ikke fjerne alle risici. Derfor anbefaler myndighederne også at begrænse, hvad hvert kamera kan se.
Kameraerne bør kun optage det område, som er nødvendigt for deres formål. Synsfeltet bør udelukke transportruter, offentlig infrastruktur, følsomme anlæg og uvedkommende aktiviteter.
Ejerne kan også maskere private områder i videostrømmen. Samtidig bør placeringsdata som GPS-koordinater ikke vises i kamerastreams eller metadata.
Endelig bør købere vælge producenter, der lover flere års sikkerhedssupport. Ukendte mærker og produkter uden support kan efterlade alvorlige sikkerhedshuller uden opdateringer.
Kampagnen mod europæiske IP-kameraer viser, hvordan almindelige forbundne enheder kan blive værktøjer til efterretningsindsamling. Selv et kamera, der er installeret til grundlæggende sikkerhed, kan afsløre værdifulde oplysninger, hvis ejeren efterlader det ubeskyttet.
0 svar til “Europæiske IP-kameraer angribes af russiske spioner”