EU-Domstolen stadfæster Googles konkurrencebøde på 4,1 milliarder euro

EU’s øverste domstol har afvist Googles sidste appel mod en konkurrencebøde på flere milliarder euro og dermed sat punktum for en af EU’s længstvarende konkurrencesager. Dommen betyder, at Googles Android-konkurrencebøde på 4,1 milliarder euro (ca. 4,7 milliarder dollar) bliver stående. EU vurderer, at selskabet brugte Android til at styrke sin dominerende position på mobilmarkedet på en konkurrencebegrænsende måde.

Afgørelsen betyder samtidig, at Europa-Kommissionens konklusion fortsat gælder: Google brugte sine Android-aftaler til at favorisere virksomhedens egen søgemaskine og browser.

Domstolen fastslår, at Googles Android-aftaler begrænsede konkurrencen

EU-Domstolen (Court of Justice of the European Union, CJEU) stadfæstede den tidligere dom fra Retten og var enig i, at Google misbrugte sin dominerende markedsposition gennem flere kontraktvilkår knyttet til Android-enheder.

Sagen går tilbage til 2018, hvor Europa-Kommissionen konkluderede, at Google pålagde smartphoneproducenter begrænsninger, som hæmmede konkurrencen i Android-økosystemet.

Ifølge Kommissionen omfattede praksissen blandt andet:

• at kræve, at producenter forudinstallerede Google Søgning og Google Chrome for at få licens til Google Play Store
• at forhindre producenter i at sælge enheder med Android-versioner, som Google ikke havde godkendt, gennem såkaldte anti-fragmenteringsaftaler
• at tilbyde indtægtsdelingsaftaler, som tilskyndede til eksklusiv forudinstallation af Google Søgning

Den sidste appel afslutter flere års retssag

Europa-Kommissionen pålagde oprindeligt Google en bøde på 4,34 milliarder euro i 2018.

I 2022 ophævede Retten en del af Kommissionens vurdering vedrørende visse indtægtsdelingsaftaler og reducerede bøden til 4,125 milliarder euro. Domstolen fastholdt dog størstedelen af Kommissionens afgørelse.

Google appellerede derefter sagen til EU-Domstolen, men den øverste retsinstans har nu afvist selskabets sidste appel.

Dommerne konkluderede, at Retten vurderede de konkurrencebegrænsende virkninger af Googles Android-aftaler korrekt. De fastslog også, at Retten ikke var forpligtet til at gennemføre en hypotetisk markedsanalyse i alle tilfælde for at afgøre, om Google havde misbrugt sin dominerende markedsposition.

Domstolen var desuden enig i, at Googles krav om forudinstallation og anti-fragmenteringsaftaler begrænsede konkurrencen og styrkede virksomhedens dominerende position i Android-økosystemet.

Google fastholder, at Android fortsat er åbent og konkurrencedygtigt

Efter dommen forsvarede Google sin Android-model og argumenterede for, at Europa-Kommissionens afgørelse bygger på forældede markedsforhold frem for nutidens mobilmarked.

Selskabet fremhæver, at Android fortsat giver forbrugere, udviklere og producenter en åben, interoperabel og gratis platform, som understøtter tusindvis af virksomheder verden over.

Google påpeger også, at virksomheden ændrede sine Android-aftaler efter Europa-Kommissionens oprindelige afgørelse i 2018.

Ifølge selskabet blev der indført flere valgmuligheder for brugerne i 2021. Efter at Digital Markets Act (DMA) trådte i kraft i 2024, gennemførte Google desuden mere end 20 produktændringer. Blandt andet blev der indført flere valgmuligheder, så brugerne kan vælge alternative søgemaskiner og browsere.

Google peger på konkurrencen fra Apple

Google er samtidig uenig i Europa-Kommissionens vurdering af mobilmarkedet og mener, at myndighederne undervurderede konkurrencepresset fra Apples iOS.

Selskabet fastholder, at Android konkurrerer direkte med Apples platform, både når forbrugere vælger smartphone, og når udviklere beslutter, hvor de vil udvikle deres apps.

Google understreger også, at producenter af Android-enheder fortsat konkurrerer intensivt på pris, hardware og softwarefunktioner, selv efter de kontraktændringer, der er blevet gennemført de seneste år.

EU-Domstolens afgørelse sætter nu et endeligt punktum for den langvarige retssag. Googles Android-konkurrencebøde bliver dermed stående, samtidig med at dommen styrker EU’s langsigtede indsats mod konkurrencebegrænsende praksis hos de største teknologivirksomheder.