Det amerikanske Bureau of Alcohol, Tobacco, Firearms and Explosives (ATF) har droppet en kommerciel platform til telefonsporing, efter at amerikanske politikere satte spørgsmålstegn ved, om teknologien gav efterforskere adgang til følsomme lokalitetsdata uden en dommerkendelse.
Myndigheden bekræftede, at den har afsluttet et pilotprogram med Webloc, en overvågningsplatform, der indsamler lokalitetsdata fra det digitale annonceøkosystem. Fortalere for privatlivets fred har længe hævdet, at værktøjer baseret på annoncedata skaber et juridisk smuthul, fordi myndigheder kan købe oplysninger, som ellers ville kræve en retskendelse.
Beslutningen følger kritik fra kongresmedlem Michael Cloud fra Texas og senator Ron Wyden fra Oregon, som satte spørgsmålstegn ved myndighedens brug af kommercielt indsamlede geolokaliseringsdata i strafferetlige efterforskninger.
Webloc bruger annoncedata til at spore enheder
I modsætning til traditionelle mobiloplysninger fra teleselskaber bygger Webloc på data, der indsamles via mobilapps og digitale annoncenetværk.
Platformen samler lokalitetskoordinater og anonyme enhedsidentifikatorer fra hundredvis af millioner af smartphones og opbygger en database, som efterforskere kan søge i for at kortlægge, hvor en enhed har befundet sig.
Ifølge oplysninger kan tjenesten spore bevægelser op til tre år tilbage i tiden, hvilket potentielt gør det muligt for efterforskere at forbinde en persons deltagelse i en offentlig begivenhed med steder som vedkommendes hjem eller arbejdsplads.
Kritikere advarer om et smuthul i det fjerde forfatningstillæg
Fortalere for borgerrettigheder mener, at køb af kommercielle lokalitetsdata undergraver de privatlivsbeskyttelser, som USA’s højesteret har fastlagt.
I 2018 afgjorde højesteret, at retshåndhævende myndigheder som udgangspunkt skal have en dommerkendelse, før teleselskaber kan pålægges at udlevere historiske lokalitetsdata. Kritikere mener, at myndigheder omgår dette krav ved at købe tilsvarende oplysninger fra virksomheder, der indsamler data gennem digital annoncering.
Denne praksis har sat gang i en voksende debat om, hvorvidt offentlige myndigheder bør benytte kommercielle datamæglere i efterforskninger.
ATF: Værktøjet levede ikke op til behovene
ATF oplyser, at myndigheden evaluerede Webloc gennem et pilotprogram, før den besluttede at stoppe samarbejdet.
“ATF continually evaluates tools and techniques to enhance our investigations and ultimately reduce violent crime in American communities,” sagde en talsperson for myndigheden.
Talspersonen tilføjede, at ATF konkluderede, at Webloc ikke levede op til myndighedens operationelle behov, og bekræftede, at kontrakten derfor blev opsagt. Ifølge ATF anvender myndigheden i øjeblikket ingen andre efterforskningsværktøjer, der bygger på data fra annonceteknologi.
Andre myndigheder bruger fortsat platformen
Selvom ATF har afsluttet samarbejdet med Webloc, benytter flere amerikanske myndigheder fortsat overvågningsplatformen.
Blandt kunderne er ifølge oplysninger US Immigration and Customs Enforcement (ICE), dele af det amerikanske militær, Texas Department of Public Safety, West Virginia Department of Homeland Security samt flere politimyndigheder og efterretningstjenester.
Senator Ron Wyden bød ATF’s beslutning velkommen og kaldte den “en sejr for amerikanernes forfatningsmæssige rettigheder”. Samtidig argumenterede han for, at Kongressen bør gå videre og begrænse myndigheders mulighed for at købe følsomme lokalitetsdata fra kommercielle datamæglere.
“For years, I have warned that the government’s purchase of Americans’ location data from shady data brokers is an unacceptable end-run around the Fourth Amendment,” sagde Wyden.
Sagen kom for alvor frem under en kongreshøring i maj, hvor ATF-direktør Robert Cekada erkendte, at myndigheden havde købt amerikaneres geolokaliseringsdata gennem det, han beskrev som “en slags annonceteknologisk løsning”, der byggede på data fra digital annoncering.
0 svar til “ATF dropper Webloc-overvågningsværktøj efter bekymringer om privatliv og forfatningsmæssige rettigheder”