Europa-Kommissionen har åbnet en udbudsrunde for at opføre syv AI-gigafabrikker rundt om i Europa. Målet er at udvide EU’s regnekraft og mindske afhængigheden af USA og Kina.
Projektet kan frigøre 20 milliarder euro i private investeringer, mens EU planlægger at bidrage med yderligere 10 milliarder euro. Samlet skal midlerne finansiere storskala infrastruktur til træning og finjustering af avancerede AI-modeller.
Kommissionen ønsker, at EU’s AI-gigafabrikker skal give startups, forskere, offentlige myndigheder og mindre virksomheder adgang til den regnekraft, de har brug for.
Europa satser på større AI-uafhængighed
Kommissionen ønsker at styrke Europas teknologiske suverænitet i takt med, at den globale konkurrence om AI-infrastruktur intensiveres.
Træning af avancerede AI-modeller kræver enorme mængder regnekraft. Uden tilstrækkelig indenlandsk kapacitet kan europæiske virksomheder og forskere blive afhængige af udenlandske cloududbydere, hardwareleverandører og AI-platforme.
De nye anlæg skal give europæiske organisationer mere direkte adgang til højtydende infrastruktur. Dermed kan de udvikle, træne og implementere AI-løsninger, samtidig med at en større del af den underliggende teknologi forbliver i Europa.
Kommissionen understreger også, at projekter udviklet gennem gigafabrikkerne skal overholde EU’s regler om databeskyttelse, sikkerhed og etik.
Store chipproducenter støtter projektet
For at hjælpe de vindende konsortier med at sikre den nødvendige hardware har Kommissionen indgået aftaler med flere førende chipproducenter.
AMD, Nvidia og Qualcomm har accepteret at levere den nødvendige teknologi til de nye anlæg. De vindende konsortier kan dog vælge europæisk hardware, hvis de foretrækker det.
Adgangen til avancerede AI-chips er fortsat en af de største udfordringer i det globale AI-kapløb. Kommissionens aftaler skal derfor hjælpe projekterne videre fra planlægning til byggeri uden forsinkelser som følge af mangel på hardware.
Udbudsfristen udløber i november
Udbudsrunden for EU’s AI-gigafabrikker afsluttes den 12. november 2026.
Kommissionen forventer, at byggeriet begynder i starten af næste år. Målet er, at anlæggene skal være klar til brug inden udgangen af 2028.
Henna Virkkunen, Kommissionens ledende næstformand med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, beskriver adgang til storskala regnekraft som en strategisk nødvendighed for Europa.
Initiativet er en del af EU’s bredere AI Continent Action Plan, som Kommissionen vedtog i april 2025. Planen har til formål at styrke Europas konkurrenceevne, sikkerhed og position på det globale AI-marked.
Europa står dog fortsat over for en stor udfordring. USA og Kina har allerede betydelige fordele, når det gælder adgang til regnekraft, avancerede chips og store AI-platforme. De nye gigafabrikker kan alligevel give europæiske organisationer bedre muligheder for at udvikle deres egen teknologi og konkurrere i større skala.


0 svar til “EU planlægger syv AI-gigafabrikker for at mindske kløften i regnekraft”